Kogræsning & Naturpleje

Når naturen trives, er den som regel rig på forskellige blomster, svampe, fugle, insekter og mange andre planter og dyr. En variation af arter er både spændende at opleve og vigtig for naturens balance.

Mange steder er naturen imidlertid trængt og ensformig, og det betyder, at flere og flere arter forsvinder. Tilgroning er et af problemerne. Når nogle få plantearter fylder for meget, bliver der ikke plads og lys til særlig mange blomster, og så får vi også færre sommerfugle og andre insekter, hvilket igen betyder færre fugle og andre dyrearter.

I fortiden, før mennesket begyndte at holde husdyr, fandtes der lysåbne naturområder i Danmark, der blev afgræsset af urokser, vildheste, europæisk bison, elge, hjorte og andre store græssere. Men idag er kvægbruget i mange tilfælde så intensivt og industrialiseret, at det ikke er rentabelt for landmanden at sætte dyrene ud og afgræsse de mindre produktive naturarealer. Mange moser, enge og overdrev er derfor under kraftig tilgroning med høje urter, græsser, krat og rørsump, fordi de ikke længere afgræsses. Når områderne gror til, kvæles den lavtvoksende vegetation af mange forskellige lyskrævende plantearter, som gennem århundreder har været opretholdt ved afgræsning. Herved trues også det rige insekt- og fugleliv, som er knyttet til planterne, og når lysåbne søbredder gror til, tabes ynglemuligheder for padder.

Af disse grunde har naturen brug for en hjælpende hånd – og klov. En del af træerne og buskadset er derfor blevet fjernet langs Aarhus Å og Brabrandstien (mellem Trebroer og Søren Frichsvej), og i april 2015 udsættes for første gang græssende Gallowaykvæg for at forhindre ny tilgroning. Desuden bidrager kvæget til bekæmpelse af de invasive arter på engen. På den måde får vi en mere varieret engvegetation og en større mangfoldighed af liv og arter.

Hovedformålet med Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening er at pleje naturen med henblik på at øge biodiversiteten i området og at sikre gode forhold for dyrene. Vi tilskudsfodrer ikke dyrene, idet de skal leve af den næring der er på engstrækningen.

Kvæg regnes normalt for de bedste naturplejere, fordi deres måde at græsse på, giver en stor variation på arealet. Når kvæg græsser, river de store totter af med tungen og er derfor ikke ret selektive, men alligevel spiser de ikke ALT og skåner ofte de bevaringsværdige planter. Kokasserne har en vigtig biologisk funktion, fordi de bidrager til spredning af planter, og da kvæget undgår at græsse i nærheden af kokasserne (for at undgå parasitter), giver det store muligheder for nye planter at spire. Kvæg er  de perfekte dyr til at udføre naturpleje i fugtige naturområder, idet de kan færdes på meget våd bund og i stejlt terræn, hvor man ikke kan køre med maskiner. Specielt er Galloway, som vi har udsat i Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening, eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde. Desuden er de meget publikumsvenlige.

I Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening har vi køerne fra forår til efterår, men i princippet kan de gå ude året rundt uden tag, når blot der er naturligt læ. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn, og om sommeren mod insekter. Desuden er de nøjsomme og kan lave kvalitetskød på arealer, hvor andre racer ikke kan leve.

Når køerne slagtes, fordeles andelene oksekød fra de fritgående kvæg mellem de aktive medlemmer. Det vigtigt at understrege, at Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforenings formål er naturpleje. Produktion af kvalitetskød til fordeling mellem kogræsserforeningens medlemmer er en dejlig sidegevinst. Hvis man har lyst til at være med, skal det altså primært være ud fra ønsket om at bidrage aktivt til lokal og bynær naturpleje – men når man efterfølgende spiser kødet, vil det sikkert smage ekstra godt. Kødkvæg, der har græsset naturarealer, er typisk ældre ved slagtningen end kvæg på stald, hvilket giver mere mørt kød med større smag, men det kræver at man behandler det rigtigt. Da man får dele fra hele koen får man ikke kun røde bøffer og hakkekød, men også kød der egner sig bedst til simreretter, suppeben, evt. indmad etc.